Dag 11 på den sejlende minipension

Frederikke (min kæreste) og jeg er landet i Travemünde.

I en ganske deprimerende havn.

Hvorfor vi er sejlet hertil, er fordi det er den sidste havn man kan komme til, med en 12 m høj mast.

Derefter står den på kanalsejlads, med 200 sluser igennem Tyskland og Frankrig.

Udover havnen har været ganske deprimerende.

Så har frederikke fået sig en lille snue, og er en smule vingeskudt.

Det kan slet ikke mærkes på hende.

Hun er født og opvokset I Tyskland.

Jeg prøver en sjælden gang imellem at få ført en dialog på tysk.

Men det er sgu meget lettere at hun gør det, og jeg bliver hurtigt misforstået.

Vi kan enten vælge selv at tage masten med på langs af båden.

Eller få den fragtet herfra til sydfrankrig med et transport firma.

Det har været svært at finde en pris på hvad sådan noget skal koste hjemmefra.

Så vi har undersøgt det hernede.

Vi fik et tilbud på 15.000 kr.

Hvilket cirka er det samme som vi har budgeteret med for en hel måneds forbrug.

Så vi har valgt at vi hellere selv vil slæbe masten med.

Med mulighed for at kunne forlænge vores tur en måned.

Eller blot hygge os for 15.000 kr mere i løbet af turen.

På havnen bor vi tæt på et værft ved navn Böbs.

Og de hjælper også med at få pillet masten af, og at få bygget et godt stativ til masten imorgen.

Det skal kun koste os 2000 kr.

Efter det tøffer vi for motor til Lübeck, som er det første stop inden vi møder den første sluse.

Det er et krav at man har et VHF certifikat. (At man kan betjene en walkie talkie 🤣)

Og jeg har først lige modtaget lærebøgerne derhjemme i København idag.

Da ejeren af firmaet jeg har købt onlinekurset hos døde lige præcis den dag jeg bestilte det.

PS, alt det flotte tape jeg har på fingrene er blevet brugt til at markere hvor vanterne (wirere på masten) hører hjemme.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *