Sandwich 🥪 eller Øl 🍺??

Igår var jeg på middagsbesøg hos min stedmor og far i Nordvest.

Snakken gik i køkkenet og før vi havde set os om, havde min far og jeg kværnet to flasker vin.

Det var ikke helt nok.

“Vi går lige i Netto! Jeg har glemt at købe citroner!”, råbte min far til min stedmor.

Også slændrede vi til Netto med de tomme flasker under armen. (Vi skulle jo nødigt blive opdaget i at hente mere vin)

Foran butikken sad en mand.

Det var tydeligt at han havde levet et hårdt liv.

Min far peger på ham og spørger:

Sandwich eller øl?”.

“Øhm, sandwich”, svarer manden og begynder at smile med kun to tænder tilbage i munden.

“Hvad med begge dele?”, spørger min far ham.

Og det tilbud kunne han ikke takke nej til.

Vi finder straks følgende til ham:

  • Pasta med pesto og laks (Der var ikke flere sandwiches)
  • En weissbier
  • En pakke hollandske vafler (De er jo for lækre!)

“Mangler vi også citroner?”, spørger jeg min far.

“Næ. Men jeg tør sgu ikke at komme hjem uden”.

Efter vi havde sloges om hvem der skulle betale for varene, gik vi ud til vores nye kammerat og forærede ham dette lille fest måltid.

Han blev ovenud lykkelig, men sagen er den……

Jeg tror næsten min far og jeg blev lige så glade som han gjorde. (Hvis ikke mere glade)

Moralen med historien er at, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har brugt mindre end 100 kr der skabte så meget glæde for tre mand.

Prøv det af.

Næste gang du køber en kaffe, så køb to, og giv den anden væk til en fremmede.

Er sikker på at du bliver 2 cm højere og med et smil på læben.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *