Alt Er Lettere i Små Bidder

Jeg har vildt mange ting jeg elsker at lave, og har mange mål jeg godt kunne tænke mig at opnå.

Men på trods af det, er det ofte at jeg ikke orker at gøre noget ved det.

Ofte føler jeg mig faktisk som en doven skid.

Men det er der heldigvis en løsning på.

Og det er den samme løsning for alt jeg gerne vil her i livet.

Det er at dele op i bitte små bider.

Jo mindre, jo bedre.

Handling > Motivation

Vi kender alle denne indre sætning:

“Jeg kunne mægtig godt tænke mig Indsæt-Random-Shit, men jeg føler mig bare ikke motiveret for det“.

Vi alle går og venter på den magiske dag hvor vi er motiveret til at gøre de ting vi gerne vil.

For alle ved jo at det er let at gøre noget når vi er motiveret.

Sagen er den, den dag kommer aldrig.

Det er omvendt.

Den dag kommer så snart vi begynder at handle på ting.

Når vi starter på at handle, mærker vi momentum, og det er noget der batter på motivationen.

Sæt En Timer

Hvis vi bare får taget hul på tingene bliver alt det efterfølgende meget lettere.

Den anden dag genoptog jeg min Pomodoro vane.

En pomodoro er blot 25 min fokuseret arbejde, efterfulgt af 5 minuters pause.

Det er vanvittigt effektivt af to årsager:

  1. 25 min er kort nok tid til at man kan overskue det.
  2. 25 min er lang nok tid til at få udrettet en hel del.

Og tricket er at gøre det uforstyrret.

Ikke tjekke mobilen, facebook, mail, instagram eller noget andet ligegyldigt.

Gør det du har sat dig for så hurtigt som muligt.

De Små Dagligdags Ting

Listen er helt klassisk for hvad jeg ikke rigtig orker i dagligdagen:

  • Læse
  • Skrive
  • Træne
  • Gøre rent
  • Ringe til min mor

Min rengøring forgår ofte sådan at jeg sætter en timer på 25 minutter.

Jerner derud af.

Og lige så snart timeren er stoppet, er jeg færdig med at gøre rent.

Det er ligegyldigt om jeg er blevet færdig.

Føler jeg får at gøre det færdig gør jeg det.

Hvis ikke, stopper jeg bare.

Og selv de fede ting som at læse, skrive og træne er bestemt ikke noget føler for at gøre hver dag.

Men jeg ved at jeg elsker at gøre det.

Jeg skal bare liiige igang.

De Store Mål

Selv de store mål kan blive brækket op i små 25 min bidder.

Nogle af mine store mål er disse:

  • Blive finansiel uafhængig
  • Starte den her blog
  • Træne Brasiliansk Jiu Jitsu

Jeg kan selv blive overvældet ved tanken af hvor meget hårdt arbejde de alle kræver.

Men sagen er den, fokuser blot på de næste 24 timer.

Hop i træningstøjet.

Få åbnet den investerings konto.

Eller skriv et par sætninger om hvad du har på hjertet.

For før du ved det.

Er der gået 10 år.

Så hvilket ENORMT mål kunne DU godt tænke dig at opnå?

Efterfølgende gør du blot det her:

  1. Find ud af hvad det første mini step er (jo mindre, jo bedre)
  2. Sæt en timer på 25 minutter
  3. Arbejde de 25 minutter

2 thoughts on “Alt Er Lettere i Små Bidder”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *