Den Chokerende Simple Udregning For Hvornår Du Kan Gå Deltid 🦜 (Resten af Dit Liv💥)

Hvis du er ligesom mig 30 år, kan du se imod en karriere til du er 73 år.

Suk.

Der er satme lang tid til.

Men det er der heldigvis en løsning på.

I forlængelse af den artikel jeg skrev om hvordan vi alle bør arbejde 25 timer/ugen men til vi er 80 år, vil jeg nu vise dig hvor tidligt du kan gå deltid, hvis du investere lidt inden.

Lad os antage at du er ret draget af at blive finansiel uafhængig, men du kan godt se dig selv arbejde deltid.

Så er der en VANVITTIG løsning på netop det.

Lad os bruge mig selv som eksempel:

Alder: 30 år
Forbruger årligt: 144.000 kr
Investerer årligt: 144.000 kr
Traditionel pensionsalder: 73 år

Efter have at investeret 1 år, ville jeg kunne gå på deltid resten af mit liv.

Say what?! Tænker du måske.

Hvis jeg efterlader de 144.000 kr investeret til at jeg er 73 år (uden at investere en krone mere), ville de være blevet til 2.880.000 kr, hvilket ville være rigeligt til at trække stikket for good, resten af mine dage.

Jeg ville så efter et år kunne tage mig et arbejde hvor at jeg kun tjener til mit forbrug (144.000 kr) og ikke det dobbelte.

Det ville jeg formentlig kunne tjene på mindre end halvdelen af den tid jeg gør nu, da du også betaler færre procenter i skat jo mindre du tjener.

Vupti – efter ét år ville jeg kunne nøjes med et arbejde på 20-25 timer.

Tjek skemaet herunder der fortæller dig hvor længe det ville tage dig (hvis du er 30 år) at nå til det punkt hvor at du kan gå deltid:

10 % = 17 år
20 % = 6 år
30 % = 3 år
40 % = 2 år
50 % = 1 år
60 % = 9 måneder
70 % = 6 måneder
80 % = 3 måneder
90 % = 1,5 måned

Skemaet er lavet med denne her udregner og de her værdier:

Alder: 30 år
Pensionsalder: 73 år
Afkast på investeringer: 7 %
Inflation: 0 %
Udtrækning af portefølje: 5 % (20 gange dit årsforbrug)

Tallene bliver kun endnu bedre hvis du er yngre end 30 år, men kun en lille smule ringere hvis du er ældre!

Prøv at leg med tallene selv!

2 thoughts on “Den Chokerende Simple Udregning For Hvornår Du Kan Gå Deltid 🦜 (Resten af Dit Liv💥)”

    1. Se mere de 7 % I afkast som justeret for inflation. Man kunne også tage de historiske 10 % og den historiske inflation på 3 % og det giver jo så 7 %.

      Det er bare mig der er doven og ikke gider at udfylde to felter. 🙂🤣

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *