Walden har uden tvivl været en af de bøger der har set flest tanker igang hos mig.
Flere mener at det er en af de første “selvhjælpsbøger” der er blevet skrevet.
Og den er endnu mere aktuel i dag end hvad den var for 1854 da den blev skrevet.
Her er mine fem yndlings citater fra bogen, som jeg synes du burde reflektere lidt over.
Det gør jeg ihvertfald.
“Omkostningerne ved en ting er mængden af det jeg vil kalde liv, som skal ombyttes til det, straks eller på længere sigt”.
Hvor ofte regner du på hvor meget af din tid et bestemt køb koster?
Hvis du fx køber noget til 300,- og du får 150,- i timen, har du altså byttet to timer af dit liv for den genstand.
Synes det er en god og betænksom øvelse at lave når man køber noget.
Du vil flere gange opleve at du ikke har lyst til at købe en genstand.
Men du vil også opleve at når du rent faktisk beslutter dig for at købe noget, vil du også nyde det mere.
Det gælder også de store køb, som fx en bolig.
Mange ser det som helt normalt at købe en bolig og betale af på den de næste 30 år.
Det er mig en fucking gåde hvornår vi er blevet så “blå pillet” et samfund, at man bare tænker:
“Når ja – så skal jeg jo bare bruge de næste 30 år på et arbejde jeg hader for at betale af på det. Det er sådan tingene fungere”.
Det er det ikke!
Der er alternativer!
Du skal bare have modet til ikke at gøre som alle andre, og stå op for dig selv.
“En person er rig i forhold til antallet af ting, som han har råd til at lade være”.
Dette citat ramte mig – hårdt.
I hele den vestlige verden er vi så fokuserede på hvor mange penge og ting vi kan rage til os for at føle os “rige”.
Og det foregår ikke kun på personligt plan, men også i firmaer og nationer.
Hvorfor skal du være 10 ansatte i et firma hvis det hele løber fint rundt med tre?
Eller måske kun dig selv?
Mere er ikke lig med mere.
Den dag du beslutter dig for at “Det-her” er formentlig nok.
Er også den dag du vil begynde at føle dig rigere.
Jeg bliver ofte selv draget af nye og flere ting.
Og man kan enten vælge at give sig hen til de følelser.
Eller prøve at huske på hvordan det man allerede har er mere end rigeligt.
Begge dele er en øvelse.
Jeg ved godt hvilken side jeg helst vil være på.
“Majoriteten af mennesker lever et liv i stille desperation“.
Kan du huske dengang du var ung og lovende, og havde alle mulige fede ambitioner, visioner og drømme?
Mange af dem bliver kvalt i det famøse hamsterhjul.
Det sker ikke hurtigt
Stille og roligt kommer det krybende med fancy ting og sager.
Og det resultere i at du er låst.
Det er kræften ved hedonisk adaptation, du ligger næsten ikke mærke til at det sker.
Men det er nok til at det en dag rammer dig.
Det er formentlig ikke nok til at du er bryder grædende sammen.
Fordi det er jo sådan alle lever.
Men det er nok til at du har en lille desperat stemme i dit hovede der spørger:
“Var det så det?”
Synes det er et fantastisk citat fordi at det er så sandt.
Men alligevel en kæmpe tabu.
Kombinere vi det citat med en af mine yndlings citater fra Fight Club ville det lyde sådan her:
“Massen af personer lever et liv i stille desperation, arbejder på job vi hader, for at købe ting vi ikke har brug for, for penge vi ikke har, for at imponere nogle mennesker vi ikke kan lide”.
Ush!
Bare i det jeg skriver det får jeg gåsehud.
“Mange gange har en person stødt på en ny æra i sit liv fra læsningen af en bog“.
Den første bog jeg læste i mit liv var denne bog.
Havde prøvet mange gange med skønlitterært, men det fangede mig aldrig.
Det kan måske lyde latterligt.
Men det var som om at jeg aldrig var blevet fortalt at man kunne lære noget af at læse.
Det gik op for mig at 99 % af alt viden er tilgængeligt i bøger.
Mit liv har ihvertfald ændret sig radikalt efter jeg læste den bog.
Den bog fik mig til at starte med at investere, pga det blev jeg introduceret til FIRE, også senere hen Walden.
Og føler kun at jeg lige er gået ned i det kæmpe store kaninhul, og glæder mig til hvad fremtiden vil bringe.
Jeg er nærmest blevet afhængig af at læse.
En i drømme dag for mig ville helt sikkert inkludere 3-5 timers læsning.
Elsker at suge ny viden til mig, og elsker hvordan man nærmest kan bruge bøger som tidsmaskiner til den dag de blev skrevet.
“Hver generation griner af den gamle mode, men følger religiøst den nye“.
Da jeg læste dette citat grinte jeg højlydt.
For det er så sandt.
Bare tænk tilbage på hvordan de fleste af os så ud i 90’erne.
Vi klapper os selv på låret af grin over hvor grimme vi var “dengang”, samtidig med at vi stryger direkte ind på ASOS for at købe den nye smarte hipster jakke.
Personligt prøver jeg at gå i tøj der er tidsløst.
Ting der blevet designet for længe siden, men stadigvæk ser fint ud og formentlig ville være noget jeg kan gå i 50 år fra nu uden at ligne et rumvæsen.
Det er fx:
- Blundstones sko
- Levis bukser
- Denim/Uld skjorter i mørke farver
- Merinoulds T-shirts
Det er også et outfit jeg nærmest kan have på til alle foretagender.
Kan og direkte fra bodegaen til en barnedåb.
Men ærligt – så køber jeg nærmest aldrig noget tøj.
Ved ikke om det bare er min familie, men selvom jeg beder om ikke at få gaver får jeg alligevel smidt en skjorte eller et par bukser i nakken.
Nogen gange kan det næsten være en udfordring at holde garderoben nede.