At Købe En Lille Sejlbåd (Og Hvorfor Jeg Måske Fortryder Det)


I starten af April 2020 blev der for alvor sat en kæp i hjulet for mit eventyr som kaptajn i Syd-Øst Asien. 

Jeg troede at Corona ville være en ting der varede et par måneder, også ville det være overstået. 

Det var ikke sagen. 

Familie og venner begyndte at kontakte mig, og sagde at jeg skulle tage hjem. Min far var så diplomatisk og sige at han synes at jeg skulle 60 % tage hjem, og 40 % blive. 

Men da udenrigsministeriet sendte et fly til Filippinerne blev jeg enig med mig selv om at jeg og min besætning hellere måtte hoppe på det fly. Det er nok første og sidste gang vi oplever det, forhåbentlig.

Hjemløs i Danmark

Det var med blandede følelser at jeg kom hjem.

Jeg havde ikke fået realiseret drømmen om at være kaptajn på en større båd. 

Men jeg havde savnet København og min (ikke dengang) kæreste.

Der var dog en lille hage.

Jeg havde ikke noget sted at bo. 

Jeg ankom seks måneder tidligere end hvad jeg havde planlagt. Så min søster boede i min lejlighed sammen med hendes kæreste.

Efter jeg havde læst denne bog, var jeg ikke helt afskrækket ved at købe mig en lille sejlbåd. 

Og at købe en lille sejlbåd var den perfekte løsning til ikke at have et sted at bo, og at jeg stadigvæk gerne ville på tur i bølgen blå. 

To fluer i et smæk

29.000 kr fattigere, også havde jeg løst det problem.

Tilbage til Trummerummen

Min mini-pension kunne ikke vare for evigt.

Jeg har ikke nok penge investeret til at være på eventyr de næste mange år.

Da jeg var ung og dum havde jeg mig en lille motorbåd, som jeg uden nogen venteliste fik en plads til i Svanemøllen havn. 

Naiv som jeg er. Tænkte jeg at jeg kunne lave samme nummer denne her gang. 

Men det viser sig at det ikke er så let at få en plads i Svanemøllen mere. 

Så nu står jeg med: 

  • En båd på der ligger på land nede på Møn
  • Uden en plads i København
  • Brugt 10.000 DKK på at renovere den (Jep, der var mere end jeg troede)
  • Ikke rigtig tid til at sejle på den med mit nye job

Jeg vil formentligt kunne få en plads til den nede på Møn. Men med mit nye arbejde er det ret begrænset hvor meget jeg får tid til at tage spontane ture til Stege for at sejle. 

Lige fortiden har jeg et laser fokus for at ramme mit x10 mål. Og det harmonerer bare ad helvede til med at bruge små formuer i en båd jeg ikke rigtig får brugt.

Løsningen kunne være at få nogle flere folk med ind over båden, så de kan spytte lidt i kassen. Men heller ikke det er let. 

fortryder jeg købet af båden?

Lidt.

Burde jeg bare nyde at have en lille sejlbåd, og lade vær med at tænke alt for meget over de penge?

Tja, jeg har ihvertfald helt latterligt svært ved bare at svinge dankortet til den næste lille dims der også koster 500 DKK.

Skulle jeg bare sælge båden, og kaste alle mine penge i investeringer?

Jeg overvejer det.

Hvad synes du?

2 thoughts on “At Købe En Lille Sejlbåd (Og Hvorfor Jeg Måske Fortryder Det)”

  1. Hej Loui!
    Mega nice du har oversat din blog! Med fare for ikke at være tilpas inde i dit mindset ifht. livsstil, investeringer og omkostninger. Så melder der sig allivem lige nogle tanker:

    1. Jeg kan godt forstå, at det ikke giver mening for dig at pumpe penge i en båd du ikke bruger, men kunne du ikke afsøge muligheden for at leje den ud det næste år? Eller som du lidt er inde på at afsøge mulighederne for at etablere et “båd-kollektiv”.

    2. Du kunne også beholde den og have den opbevaret og dermed “udskyde udgifterne” eller investeringen i den.

    Det ville næsten være synd at give afkald på båd-drømmen og sælge den. Måske den bare skal udskydes? Hvor ofte står du i sådanne dilemmaer, hvor du må gøre dine køb/investeringer op i værdi ifht. din livsstil? Og hvor “styret” er du af at tænke på økonomi, føler du nogle gange at det påvirker din trivsel og drømme? 🙂

    Ps
    Findes der en god dansk guide, der kan hjælpe en på vej og lære en at navigere rundt i FIRE el. en step-by-step indføring/guide?

    1. Hej Signe!
      Tak for dine gode råd. Og du rammer helt sikkert noget med enten at udskyde den eller starte et lille kollektiv op.

      Og fedt at du sætter pris på at jeg har oversat den. Jeg var meget i tvivl om det var det rigtige at gøre. Så det er meget værdsat at nævner det.

      Mht investerings guide kan du finde den jeg har lavet i menuen. Den hedder GRATIS step-by-step guide til investeringer.

      Derudover kan du se min personlige plan, også i menuen. Den hedder “x10 rejsen” der er selvfølgelig masser af forskellige måder at gribe det an på. Men den plan giver et meget godt indblik på hvordan man kan strikke det sammen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *